Indbydelse til reception for Vagn Theilgaard
Kære familie, tidligere kollegaer og samarbejdspartnere
Gennem næsten fem årtier har Vagn Theilgaard været et kendt og højt respekteret ansigt i DM&E og i branchen. Nu takker han af og glæder sig til at nyde livet som pensionist.
Vagn begyndte sit virke den 1. oktober 1978 som konsulent med rådgivning om blandt andet driftsøkonomi, kalkulationer og regnskab. Siden har han sat tydelige spor inden for kvalitetsstyring, sikkerhed og arbejdsmiljø – både som medstifter af LDM Revision, gennem Kloakmestrenes Kontrolinstans og som sikkerhedsrådgiver og arbejdsmiljøkonsulent.
For mange er Vagn blevet lidt af en institution. Han er kendt for sin store faglighed, sit engagement og sin særlige evne til at gøre tungt og kompliceret stof forståeligt og anvendeligt. Også efter mange år og utallige kurser er hans interesse og formidlingsglæde stadig den samme.
Det lange virke og den store indsats vil vi gerne markere. Derfor inviterer vi kolleger, medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset til reception, hvor vi sammen kan fejre Vagn og sige tak for hans betydelige bidrag gennem årene.
DATO
Den 28. september 2026. Kl. 14.00 – 16.00.
LOKATION
Bredehus Hotel & Restaurant. Kirkegade 25, 7182 Bredsten.
TILMELDING
Af hensyn til planlægningen, beder vi om din tilmelding senest den 21. september 2026. Du tilmelder dig receptionen via nedenstående link.
VI GLÆDER OS TIL AT SE JER.
Venlig hilsen
branchedirektør i DM&E
Jacob Chr. Nielsen
