Lær at håndtere uenigheder og konflikter, før de vokser sig store, og få redskaber til en bedre kommunikation i hverdagen
En besked, der bliver misforstået. To kolleger, der er uenige om en opgave. Eller en svær samtale mellem en leder og en medarbejder. De fleste kender situationer, hvor kommunikationen går skævt, og hvor en mindre uenighed hurtigt kan udvikle sig til en konflikt. Men hvordan håndterer man situationen, før den eskalerer? Og hvordan får man sagt det, der er nødvendigt, uden at gøre konflikten værre?
På dette kursus sætter Tommy Nowack fra Nowack Consulting fokus på, hvorfor konflikter opstår, og hvordan vi gennem tydelig kommunikation, forståelse og konkrete redskaber kan håndtere dem konstruktivt.
Med genkendelige eksempler og refleksioner fra virkeligheden får du indsigt i, hvordan du kan bevare roen, forstå andres reaktioner og bidrage til et bedre samarbejde – også når hverdagen er presset.
Det får du med fra kurset
- Forståelse for, hvorfor konflikter opstår, og hvordan små misforståelser kan udvikle sig.
- Redskaber til at kommunikere tydeligt og respektfuldt, også når der er uenighed.
- Indsigt i, hvordan du kan bevare roen og håndtere svære samtaler.
- Inspiration til at forebygge konflikter og styrke tilliden mellem kolleger og medarbejdere.
- Større forståelse for, hvordan forskelligheder påvirker kommunikation og samarbejde.
Hvem er kurset for?
Kurset henvender sig til både virksomhedsejere, ledere og medarbejdere, som ønsker at blive bedre til at håndtere konflikter og kommunikere konstruktivt.
Uanset om du har personaleansvar eller samarbejder med kolleger, kunder og samarbejdspartnere i det daglige, kan du få ny viden og inspiration til at håndtere vanskelige situationer.
Praktisk information
Dato og sted: 10. december 2026 – Vejle. Hos DM&E, Porschevej 3, 7100 Vejle
Tilmeldingsfrist: 3. december 2026
Tid: Kl. 8.30–13.00
Pris: 995 kr.
Underviser: Tommy Nowack, Nowack Consulting
Antal deltagere: Maks. 25
For yderligere information, kontakt venligst Anne Thyssen, Chef for Virksomhedsrådgivning og Partneraftaler
Direkte tlf.: 3025 6694 / e-mail: [email protected]
Få kurset ud til jeres arbejdsplads
Vil I styrke kommunikationen og samarbejdet i jeres egen virksomhed eller lokalforening?
Kurset kan også afholdes lokalt, hvor indholdet kan tilpasses jeres arbejdsplads og de situationer, I møder i hverdagen.
Kontakt DM&E for at høre mere om mulighederne og få et uforpligtende tilbud.
