Den endelige afrapportering fra ekspertgruppen, det såkaldte Svarer-udvalg, for en grøn skattereform er nu klar.
Ud over at præsentere tre modeller for en CO2-afgift på landbruget er skovrejsning en vigtig del i rapporten og skal være et af virkemidlerne til at nå vores fælles mål om klimaneutralitet i 2045. Landbruget skal pålægges en CO2-afgift, og drøftelserne om, hvordan en sådan afgift skal se ud, har været længe undervejs. I slutningen af februar kom den så, og særligt skovens langsigtede rolle går igen i Svarer-udvalgets modeller, hvor skovrejsning betegnes som ’et centralt omstillingselement til at opfylde klimamålsætningerne efter 2030’.
Rapporten fra Svarer-udvalget hæver ambitionerne frem mod 2045, hvor de nye skove skal indeholde hurtigt voksende træarter med blanding af løv og nål.
Det skyldes, at klimaeffekten ved nyplantet skov i 2030 er minimal, men at den for alvor forventes at bidrage til 2045-målet om klimaneutralitet og i særdeleshed til 2050-målet om 110 procent negative emissioner.
Skovrejsning skal være med til at sikre klimaneutralitet.
Fokus på produktion
Rapporten har en ambition om 250.000 hektar ny skov mod 2045. De nye skove skal indeholde hurtigt voksende træarter med en 50/50-blanding af løv og nål. Disse skove skal i overvejende grad forvaltes som produktionsskove og træet vil løbende blive solgt som gavntræ og energitræ. En vigtig del er en forøgelse af støtten til skovrejsningen.
Ifølge rapporten skal den ligge på 92.000 kroner per hektar og på den måde bidrage til at fastholde jordpriserne og dermed fungere som en kompensation til de eksisterende ejere. På den korte bane har man en ambition om 50.000 hektar ny skov mod 2030. Der skal plantes cirka 10.000 hektar om året fra 2025, hvor man håber at have ordningen på plads.
For yderligere information, kontakt venligst Claus Clemmensen, [email protected], +45 7641 3662.
Se nyheder med samme emne
Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold
