
Invitation til ajourføringskursus
Vi er stolte over at kunne annoncere et nyt og spændende samarbejde mellem DM&E og Danske Kloakmestre!
Målet med kurset
Målet med kurset er at opdatere kloakmestre, rørlæggere og andre fagfolk med både ny og kendt viden, med særligt fokus på det autoriserede kloakområde. Der lægges stor vægt på faglighed og fælles diskussioner, hvor kursisterne har mulighed for at drøfte problemstillinger fra deres hverdag og virksomhed.
Herunder ses et udpluk af de emner, som vil blive gennemgået på kurset:
- Nye vejledninger og normer
Vi gennemgår de seneste vejledninger og normer, der har relevans for kloakarbejde og relaterede områder, med fokus på deres praktiske anvendelse. - DS 436 – Norm for dræning af bygværker
Kursisterne vil dykke ned i den nye DS 436 Norm for dræning af bygværker m.v. Her vil der være særlig vægt på at forstå og implementere de opdaterede krav og retningslinjer i praksis, så de kan anvendes korrekt i hverdagen. - Udfordringer fra kloakmesterens hverdag
Vi tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og diskuterer de mest almindelige og udfordrende problemstillinger, som kloakmestre møder i deres daglige arbejde. Dette skaber et rum for vidensdeling og praktiske løsninger. - Asbest i forbindelse med kloakarbejde
Gennemgang af forholdsregler, håndtering og lovgivning i forbindelse med asbest ved kloakarbejde, samt hvordan man bedst beskytter sig og sine medarbejdere. - Afløbs- og sokkelrender – to nye vejledninger
Vi præsenterer og diskuterer de to nye vejledninger for afløbsrender og sokkelrender. Kursisterne vil få indsigt i, hvordan disse vejledninger kan anvendes i det daglige arbejde. - Rottespærrer
Fokus på installation og vedligeholdelse af rottespærrer samt de seneste teknologiske fremskridt og lovgivning på området. Der vil også blive drøftet, hvordan man effektivt kan forhindre rotteproblemer i kloaksystem.
Dato og sted
05.05.2025: DM&E, Porschevej 3, 7100 Vejle
Tidspunkt
Kl. 09.00 – 15.00. Vi starter med rundstykker og kaffe kl. 08.45 – 09.00.
Undervisere
Kim Toft Væggemose, DM&E og Verner H. Kristiansen, Danske Kloakmestre.
Forplejning og pris
Der er fuld forplejning under kurset.
Pris for medlemmer af DM&E samt Danske Kloakmestre er 1295,- pr. deltager ekskl. moms.
Pris for ikke-medlemmer er 1.995,- pr. deltager ekskl. moms.
Spørgsmål
Kursuspladserne fordeles efter “først-til-mølle- princippet” – sidste frist for tilmelding er 28. april 2025.
Max. mellem 20 – 30 deltagere pr. hold.
Spørgsmål til kursus-indhold – kontakt venligst:
- Kim Toft Væggemose, DM&E. Mail: [email protected]. Tlf.: +45 7641 3674.
- Verner H. Kristiansen, Danske Kloakmestre. Mail: [email protected]. Tlf.: +45 2464 2830.
Spørgsmål til tilmelding – kontakt venligst: Ann-Mari Gude-Schmidt, DM&E. Mail: [email protected]. Tlf.: +45 7585 8355.