Invitation til Det Fynske Dyrskue
Kære medlemmer
I indbydes til Det Fynske Dyrskue 2026.
Dato: 5.-7. juni 2026
Sted: Dyrskuepladsen i Odense
Så er det ved at være dyrskue igen, vi har den samme stand som sidste år. Vi har brug for jer medlemmer til at fylde standen med alt det spændende I som DM&E medlemmer laver. Vi i bestyrelsen sørger for en præsentabel stand i hyggelige omgivelser udsmykket med blomster, balloner, bannere samt telt med drikkevarer til hele weekenden.
Vi gentager den store publikumsmagnet i maskinringen, hvor vi tilbyder en gratis traktortur. Så har du lyst til at vise vores erhverv frem, samt få en god snak med børn og andre nysgerrige sjæle, så meld dig og din maskine til. Vi skal køre i maskinringen fredag kl. 14, lørdag kl. 10 og kl. 14 og søndag kl. 10 og kl. 14.
Hvad får I som medlemmer ud af at deltage på dyrskuet?
- Mulighed for at pleje kunder og medarbejdere
- Networking med kollegaer i foreningen
- Gratis stand og reklame for virksomheden
Lørdag aften har vi fællesspisning, som plejer at være en hyggelig tradition, hvor hele holdet bag dyrskuet samles til nogle hyggelige timer.
Vi skal nok sørge for det hele, vi skal blot vide hvor mange I ønsker at deltage. Denne tilmelding sker senere når vi har overblik over udstiller.
Vi glæder os til at se jer med en maskine på standen til en hyggelig og begivenhedsrig weekend på Det Fynske Dyrskue.
Med venlig hilsen DM&E Fyn
Helle Lundsgaard
PRAKTISK INFORMATION
Tilmelding til dyrskuet skal ske til: Bjarke Laursen på: [email protected]
Ved tilmelding beskrives kort den maskine, I ønsker at deltage med – mærke, model og formål og send ligeledes dette til Bjarke.
Tilmelding senest 15. maj 2026. Det er vigtigt at tilmeldingsfristen overholdes, da vi efterfølgende kontakter jer der vil udstille, for yderlige mad bestilling, gæstekort mv.
