
Kære alle seniorer
Vi er glade for at invitere jer med på en fantastisk tur til Himmerland i år! Her har vi sammensat et spændende program fyldt med sjove oplevelser og hyggeligt samvær, som I ikke
må gå glip af. Her er de vigtige detaljer for turen:
Dato: Tirsdag den 3. – torsdag den 5. september.
Der er mulighed for at komme med en bus fra Vejle og Randers – tidspunkt kommer.
Mødetid: Kl. 11 på Rold Storkro, Vælderskoven 13, 9520 Skørping.
Hvor der kl. 12 vil være frokost (inkl. en øl og vand)
Afgang fra Rold Storkro kl. 13.30, hvor det er muligt at vælge mellem tur A eller B.
Programmet for turen er som følger:
Tirsdag den 3. september:
Tur A: Rundvisning i Regan Vest (beskrivelse vedlagt). Her deles vi op i hold kl. 14, 14.15, 14.30 og 14.45. Desværre er turen ikke egnet for gangbesværede, rollatorer eller kørestole, da der ikke er mulighed for stop eller hvil i 2 timer.
Tur B: Tur til Rebildcentret (beskrivelse vedlagt), hvor der også vil blive fortalt om Regan Vest m.m.
Aften: Vi vender tilbage til Rold Storkro, hvor vi får anvist vores værelser. Kl. 18 er der en lækker to-retters middag inklusive 2 glas vin og isvand. Kl. 21 er der kaffebuffet.
Onsdag den 4. september:
Morgenbuffet fra kl. 7.
Herefter vil vi nyde en 4-timers guidet tur i vores egen bus i Rold Skov og Rebild Bakker. Vi får mulighed for at udforske steder, hvor busser normalt ikke får lov til at køre takket være
vores erfarne guide Jørgen, som også er ejeren af Rold Storkro. Efter den guidede tur besøger vi “Traktor Keld”, der har den største veteran samling af VOLVO traktorer.
Aften: Vi vender tilbage til Rold Storkro og gør os klar til festaftenen.
Vi får vores eget lokale med “rigtigt dansegulv” og nyder en 3-retters menu med vin ad libitum. Vi afslutter aftenen med kaffebuffet og hyggeligt samvær med musik og dans.
Ca. kl. 23 slutter dagen officielt.
Torsdag den 5. september:
Morgenbuffet som sædvanligt.
Udtjekning fra værelserne og afregning for eventuelt ekstra forbrug. Bussen kører os til Lille Vildmose, hvor der er arrangeret en 2-timers guidet tur. Der vil også være mulighed for at se VildmoseCentret udefra. Vi vender tilbage til Rold Storkro, hvor vi nyder dagens frokost som en afslutning på årets seniortur.
Bussen returnerer til Vejle med forventet ankomst kl. 17.
Vi ser frem til en mindeværdig tur og hyggeligt samvær
sammen med jer alle.