DSF inviterer hele firmaet til en faglig og social dag i Liegård Plantage ved Egtved den 12. juni kl. 09.00 – 14.00.
Skovfoged Jesper Gerstrøm viser rundt i nåletræsbevoksninger i forskellige aldre og giver indblik i, hvordan skoven er blevet dyrket gennem tiden – med fokus på tyndingens betydning for kvalitet, stabilitet og omdrift.
Jesper deler sine erfaringer med skovdriften og de indgreb, der er foretaget gennem årene, samt hvilken kvalitet det har givet i dag. Han kommer også ind på certificeringens betydning for skovdrift og arbejdet i Life4Forest-maskingruppen.
Program:
- 3-4 faglige stop i plantagen
- Besøg i både nyligt tyndede og kommende tyndingsbevoksninger
- Faglig dialog og erfaringsudveksling undervejs
Vi opfordrer alle til aktiv deltagelse i drøftelserne, så vi får gode input og ny viden med hjem.
Adressen, I skal køre efter, er: Bøgvadvej 62, 6040 Egtved.
Fra Egtved siden skal man forsætte i retning Billund for at komme ind af vejen, fra Billund siden skal man dreje af før.
Der står et stort flag ude ved asfaltvejen, hvor I skal køre ned, og vi vil stå klar til at vise vej til det røde kryds på skovkortet nedenfor.

Vi kører rundt på fornuftige skovveje og samler os i bilerne når vi mødes.
Dagen afsluttes med sandwich, kolde drikke og socialt samvær. DM&E skovkonsulenter Tor Albrechtsen og Jan Marcher Jensen runder dagen af med en status på deres aktuelle fokusområder.
Alle er velkomne. Af hensyn til indkøb af mad og drikke må du meget gerne tilmelde dig. Har du emner, du synes, vi skal tage op på dagen, er du velkommen til at ringe til Tor på 2211 9803.

