
Er du interesseret i at reducere pesticidforbruget og optimere sprøjtearbejdet? Så deltag i vores specialtemadag for maskinstationer! Vi sætter fokus på de mange værktøjer og metoder, der kan anvendes, før sprøjten sendes afsted, og hvordan vi sammen kan udnytte vores viden til at nedbringe forbruget allerede næste sæson.
Hør, hvordan maskinstationer og planteavlskonsulenter kan arbejde tættere sammen for at opnå bedre resultater, og bliv opdateret på de nyeste teknologiske muligheder, der kan gøre en forskel i praksis.
Tag del i en inspirerende dag fyldt med indsigt, samarbejde og løsninger til fremtidens planteavl.
Tid og sted:
IPM – temadag den 2. december.
Kl. 08.30-17.00. Hos MI, Soldalen 1, 7100 Vejle.
Emner på programmet:
Ansvar og risiko ved sprøjtning for andre:
Er du forsikret godt nok?
IPM (Integreret Plantebeskyttelse):
Hvorfor er det så vigtigt, og hvordan kan det implementeres?
Droner og spotsprøjtning:
Erfaringer og læring fra den seneste sæson.
Maskinstationens rolle i fremtiden:
Hvad forventer planteavlskonsulenterne?
Nye midler og kemi:
Fremtiden for plantebeskyttelse.
Lovgivning:
Overblik over nye krav og regler på området.
Teknologiske løsninger til ukrudtsbekæmpelse:
Nye teknikker, der bør indtænkes.
CTS-systemer:
Bliv opdateret på krav og implementering af Clean Transport Systems.
Planlægning af det gode sprøjtearbejde:
Praktiske erfaringer fra en erfaren sprøjtefører.