E&H-messen fokuserer i år på at tiltrække unge til entreprenør- og anlægsbranchen, med særlig vægt på rekruttering og uddannelse. Vi ser frem til at byde dig velkommen på vores fælles stand med Mercantec, som vi i samarbejde med, udbyder DM&E Entreprenøruddannelse. Sammen fokuserer vi på den nye uddannelse og budskabet om nødvendigheden af uddannelse, så branchen også i fremtiden er sikret kvalificeret arbejdskraft.
Desuden vil Mercantec vise en arbejdende stand med elever. Her vil kloakopgaver og maskiner være med til at fremvise noget af det, som den nye uddannelse indeholder, og dermed kan vi forhåbentlig trække flere unge ind i en spændende branche.
Deltag og lad de unge møde en entreprenør fra ‘den virkelige verden’
E&H har i år intensiveret deres fokus på de unges sociale medier i markedsføringen af messen, så forhåbentlig gæster en masse unge mennesker messen i løbet af de tre dage.
Dette er din invitation til at komme og blive en aktiv del af vores stand – en unik chance for at introducere de unge for din virksomhed samt give dem et indblik i entreprenør- og anlægsbranchens spændende og dynamiske opgaver.
Vil du gerne tale med de unge, så beder vi dig deltage på vores stand 0126. For at sikre en jævn fordeling af deltagere, har vi oprettet seks forskellige tidsintervaller over de tre dage, messen løber.
Vælg dit foretrukne tidsrum og tilmeld dig via nedenstående tilmeldingsformular – det er hurtigt og nemt! Bare klik på ‘tilmeld’-knappen.
Husk, at når du tilmelder dig, forpligter du dig til at være til stede på standen i hele det valgte tidsrum.
Du kan printe fribilletter på www.ehmesse.dk/billet og springe køen over ved indgangen.
Det vil glæde os at se dig på E&H 2024.