CEETTAR har sendt et bekymringsbrev til EU-Kommissionen angående spørgsmålet om, hvilket kørekort der skal anvendes til traktorer, der ikke benyttes til landbrugs- og skovbrugsformål. Dette emne blev behandlet i Bruxelles i forbindelse med den seneste revidering af Kørekortdirektivet. Det er almindelig praksis, at EU-direktiver revideres hvert fjerde-sjette år. Under en af disse revideringer har Irland ændret deres nationale regler for kørsel med traktorer for at imødekomme ændringerne i direktivet. Det betyder, at kørsel med traktor til formål uden for landbruget kræver et lastbilkørekort. Derudover er det kun tilladt at føre disse traktorer fra 21-årsalderen. Efter ihærdige bestræbelser fra den irske maskinstationsforening har de irske myndigheder valgt at udsætte ændringen, indtil ændringerne officielt er godkendt af EU-Parlamentet. Disse ændringer vil have stor indvirkning på rekruttering og uddannelser uden for landbrugssektoren. Mange uddannelser kræver, at man kan føre traktor og motorredskaber for at kunne gennemføre uddannelsen og praktikken. Af denne årsag har vi sendt et direkte bekymringsbrev til Kommissionen. Vi vil også sende dette brev til det danske transportministerium.
Vi har sendt et bekymringsbrev til Kommissionen angående spørgsmålet om, hvilket kørekort der skal anvendes til traktorer, der ikke benyttes til landbrugs- og skovbrugsformål.
For yderligere information, kontakt venligst Gerth Petersen Holm, gh@dmoge.dk, +45 7641 3675
Se nyheder med samme emne
Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold